HISTORIEN OM CANNABIS

Vi har dokumentation for anvendelse af cannabis til medicinske formål over 6.000 år. ¹

Faktisk dateres det tidligste bevis for cannabisdyrkning tilbage til 4.000 f.Kr. i Kina, hvor cannabis var en vigtig del af kosten.  Det blev endda betragtet som et af “de 5 afgrøder” sammen med ris, byg, hirse og sojabønner. ²

Under Han-dynastiet i Kina (206 f.Kr. – 220 e.Kr.) verdens ældste farmakopé, Pen-ts’ao ching, blev skrevet baseret på mundtlige overleveringer, som er blevet videregivet gennem generationerne siden 2.700 f.Kr. Farmakopéen indikerer, at cannabis er nyttig til en række sygdomme, bl.a. gigtsmerter, tarmforstoppelse, lidelser i kvindelige reproduktive organer og desuden malaria. Herudover er det blevet brugt til at bedøve patienter under operationer. ³

Den terapeutiske anvendelse af cannabis blev introduceret i vestlig medicin i 1839 af den irske læge William O’Shaughnessy, forfatteren til “On the preparations of Indian hemp or gunjah”. [Red. “Om tilberedelser af indisk hamp eller gunjah”]. Hans skrifter var baseret på egen erhvervserfaring i Indien, hvor han arbejdede for British East India Company. For at indsamle den nødvendige viden gennemgik han eksisterende litteratur om cannabis og konsulterede de ældste samt traditonelle healere for at forstå den rekreative og medicinske brug af cannabis.

Dog var det først og fremmest O’Shayghnessys eget vellykkede forsøg på at bevise cannabis’ sikkerhed og smertestillende og beroligende egenskaber, der hurtigt gav planten en central rolle i vestlig medicin over hele Europa og Nordamerika.
Den hurtige accept af fordelene ved cannabis resulterede i oprettelsen af Committee on Cannabis Indica fra Ohio State Medical Society, som i 1860 rapporterede, at cannabis var fundamental for vellykket behandling mod gonorré, astma, gigt og intense mavesmerter.

Den stigende popularitet gav Cannabis status af håndkøbsmedicin kendt som “Pisos kur” eller “en-dags hostekur”.

I 1924, efter mere end et halvt århundredes brug af cannabis, konkluderede Sajous’ Aanalyc Cyklopedia of Practical Medicine, at planten var nyttig til behandling af migræne, hoste og betændelse samt sygdomme som stivkrampe, rabies og gonorré .¹

I tidrummet mellem forbuddet mod cannabis og den voksende tolerance over for plantens medicinske fordele udførte professor Raphael Mechoulam og professor Yechiel Gaoni fra The Hebrew University of Jerusalem i Israel et revolutionerende studie i, hvorfor cannabisplanten besidder medicinske egenskaber, og hvordan planten interagerer med menneskets biologi. De fandt ud af, at den aktive komponent i cannabismolekylerne, som kaldes cannabinoider, kan virke i den menneskelige hjerne ved at interferere med det indre neuronale signalsystem og efterligne endocannabinoider.

Kort efter blev det også opdaget, at endocannabinoider var cannabinoider dannet i mennesker og tilhørte et – indtil da – ukendt komplekst system i menneskekroppen.
Det ukendte system blev navngivet Endocannabinoid System (ECS), og dette udgør grundlaget for forståelsen af cannabisinteraktion med den menneskelige biologi og kemi. ⁹

I 2018 konkluderede WHO, at CBD er sikkert og veltolereret af mennesker (og dyr), da det ikke er forbundet med nogen kendt negativ effekt på folkesundheden og heller ikke har misbrugspotentiale. Desuden rapporterede WHO, at CBD er fundet effektiv i behandling af epilepsi i flere kliniske forsøg, samt at foreløbige beviser kunne tyde på, at CBD også er gavnligt i behandlingen af Alzheimers sygdom, cancer, psykose, Parkinsons sygdom og andre alvorlige lidelser. ¹⁰